Om

Asterias aflastningstilbud er et specialiseret aflastningstilbud, der har til formål at tilgodese de børn og unge, der har behov for et tilbud, som tager højde for et komplekst diagnosebillede, hvor forståelsen af, hvordan det kommer til udtryk hos den enkelte, er afgørende for, at aflastningen kan lykkes.

Aflastningstilbuddets formål er primært at aflaste forældrene, men vi vil til enhver tid stræbe efter udvikling i relation til barnet/den unge. Vi vil kontinuerligt afsøge mulighederne for succesoplevelser sammen med barnet/den unge og forældrene under hensyntagen til, hvad der ellers foregår i den enkeltes liv. Det er vigtigt, at barnet/den unge oplever det som et fristed at være tilknyttet aflastningstilbuddet.

På Søstjerneskolen er vi eksperter i at skræddersy individuelle løsninger tilpasset den enkeltes behov, og det kommer også til udtryk i vores aflastningstilbud. Vi strækker os langt for at finde løsninger, der giver mening for det enkelte barn/ung og familien.

Idet aflastningstilbuddet er en del af Søstjerneskolens virksomhed, afgrænser det sig til de børn og unge, som har
tilknytning til et skoletilbud.

Vi tilbyder aflastning i hjemmet i tidsrummet:
Fra kl. 14.00 – 22.00 på hverdage.
Fra kl. 8.00 – 22.00 i weekender og skoleferier.

Dag-aflastning uden for hjemmet i Søstjerneskolen lokaler i tidsrummet:
Fra kl. 15.30 – 22.00 i hverdagen.
Fra kl. 8.00 – 22.00 i weekender, helligdage og skoleferier.