Personale
Personalet i Asterias har alle erfaring med at arbejde med børn og unge på specialområdet. De kan enten have en relevant uddannelsesmæssig baggrund eller være fx pædagog-, lærer- eller psykologistuderende.
Vores aflastere og kontaktpersoner er timelønnet og ansat af Søstjerneskolen. De forpligter sig til løbende at hente sparring efter behov i teamet. Herudover indgår de i den månedlige supervision med teamet. Ligeledes vil aflasteren også deltage i Søstjerneskolens faglige temadage mv. Hermed understøttes kvaliteten i arbejdet, og vi sikrer at arbejdet foregår med afsæt i Søstjerneskolens værdigrundlag.
Som udgangspunkt har barnet/den unge én aflaster og kontaktperson tilknyttet.
Afhængig af det bevilgede timeantal er der mulighed for at introducere flere aflastere til et barn/ung for at sikre et kontinuerligt tilbud til familien. Det forudsætter naturligvis, at barnet/den unge kan tage imod det.
Da Asterias er en del af Søstjerneskolen har de to organisationer samme ledelse.